top of page

SPØRGSMÅL OG SVAR

Her kan du læse svar på nogle af de mere almindelige spørgsmål. Finder du ikke det, du søger, er du velkommen til at kontakte mig per mail.

Hvordan bestiller jeg?

Send mig en mail eller en besked på Facebook/Instagram med, hvad det er, du ønsker, og så kan vi tage den derfra. Du kan både tage udgangspunkt i de på siden viste kreationer, men du er også velkommen til at komme med din helt egen idé, og så skal jeg se, om det er noget, jeg kan lave.

Odren er først bekræftet, når du får en mail tilbage fra mig, og alt efter størrelsen på ordren, kan der være et depositum.

Hvordan betaler jeg?

Der er 4 muligheder for betaling:

1. Mobilepay butik:            #102245 Flourished by NSE (Butik)

Min Mobilepay butik indeholder faste kategorier. Her kan du vælge den korttype, du har købt, samt personliggørelserne.

Fx 1x "A5 foldekort" + 1x "C5 kuvert" + 2x "Personligt skrevet navn" + 1x "Tekst i kort". Derved regner butikken selv det totale beløb sammen.

2. Mobilepay tast selv:       #102242 Flourished by NSE (Tast selv)

Har du lavet en særordre, eller er det bare nemmere for sig selv at regne det samlede beløb ud, så kan du bruge tast selv. Her vælger du blot en kategori, fx "Kort inkl. kuvert" og sender det aftalte beløb.

3. Mobilepay kasseapparat:

Afhentes der ved personligt fremmøde ved min vejbod, så har jeg mobilt kasseapparat. Her kan du betale med både kort, ur eller hvad der ellers findes af moderne betalingsformer nutildags.

4. Kontant:

Har du det bedst med at betale med kontanter, så er det også en mulighed. Det kræver lidt mere bogføringsmæssigt for mig, men det er absolut en mulighed.

Kan jeg få min ordre med posten?

Ja, gerne. Der kommer et tillæg i pris på fragten, der varierer efter hvilket firma, jeg kan sende med.

Er der et minimumskøb?

Nej! Jeg laver gerne et enkelt kort, hvis det er dét, du har brug for.

Har du en fysisk butik?

Nord for Karlebo Mølle, på Karlebovej (2980 Kokkedal, Karlebo) findes en sød, lille hvid vejbod, hvor der i dagstimerne findes et udvalg af kort og manillamærker klar til køb, inkl QR kode til betaling.

Hvordan laver du kortene?

Alting er enten 100 % håndlavet eller hjulpet på vej af min Cricut skæremaskine. Oftest sidder jeg dog selv med både skalpel og prægepen, udover naturligvis min kalligrafipen med diverse typer blæk og farve. Jeg designer 99 % af alle kort selv, og den sidste 1 % er fundet via Cricut Space, hvor andre kunstnere ligger deres værker til salg til viderebrug. Kort, der enten tager særligt lang tid, eller som indeholder mere materiale, er derfor også dyrere. Jeg bruger ofte flere timer på at udvikle nye designs og teste dem af.

bottom of page